7. oktober 2011

Sørgmodigt men godt.

Hvis man tror så tror man hvis ikke så gør man ikke.... men måske ikke og så alligevel...
Da både min søster og jeg er søndagsbørn, er vi åbenbart mere modtagelige, dog mest min søster.

Hun ringede idag, hun havde en besked til mig fra en uventet kant.
Hun vågende op i nat og skulle på toilettet og mens hun sad der, var det som om nogen talte til hende.
Vores elskede farfar ville da bare lige give sit besyv med ( han har været død i 19 år ca)
Min søster kan ikke huske så meget fra dengang så hun spurgte min mor ad hvem det dog var han mente når han sang: Farfars lille futtepigen. Hvortil min mor svarede at det kunne kun være mig for det kaldte han mig altid.... Han sagde også. Sig til Futtepigen at hun klarer sig flot.
Så måtte jeg jo så fælde en tårer for i mit hjerte er han altid og vil altid være. Han er dybt savnet.
Hun fik også en besked til min far fortalte hun.
Min farfar havde sagt at han nok skulle klarer sig og komme videre for alt hvad han havde lært havde han jo lært af ham. Min Far står overfor en fyring da virksomheden lukker. Min søster vidste ikke min far havde været i lærer ved min farfar så hun forstod først beskeden da hun fik det af vide.
Min farfar havde også sagt til hende at han vidste godt han var taget tidligt afsted ( døde som 57 årig) men at det var okay.

Om man tror eller ej er jo egentligt ikke det vigtigste for beskeden varmede.
Jeg tror min søster og vil altid gøre det for har selv oplevet en del uforklarlige ting.

Kære farfar
Du vil altid være i mit hjerte. Du er savnet mere end du aner.
Tingene havde set anderledes ud hvis du havde været her det er jeg sikker på.
Kan stadig den dag i dag ikke se billeder af dig og film uden at græde.'
Jeg kommer mig aldrig over at have mistet dig.
Jeg elsker dig.
Din Futtepigen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...