En helt almindelig torsdag...og dog.

I torsdags var det nu en helt almindelig dag og så alligevel ikke helt.

Min kæreste havde glemt sin telefon hjemme og vi plejer altid lige at snakke sammen en gang ved middagstid og evt kommer der lige en sms eller to afsted i løbet af dagen. 

Men da han jo har glemt mobilen herhjemme så regner jeg ikke med at høre fra ham.

Da  han så alligevel ringer hjem omkring middag, er det fra arbejds telefonen og til hans egen, det var det eneste nummer han kunne huske ha ha.

Han ringer kun for at spørge om der er noget skal handle på vej hjem, hvilket han altid gør
Jeg har egentligt kun et par småting jeg lige står og mangler.

Da det så bliver hen ad den tid hvor han plejer at være hjemme, kommer han ikke.

Hmm bliver faktisk en smule urolig for kan jo ikke kontakte ham og høre om der er noget, men tænker også at jeg da er et fjollehoved for han er jo sikkert på vej.

Han kommer en halv time senere med en pose i hver arm, så er der handlet.

Han går ud i bryggerset uden at pakke ud, det plejer han, skal lige til at brokke mig hi hi.

Ind kommer han med denne smukke buket.
Undskyld den dårlige billedekvalitet, det er mobilen den er gal med.

Jeg spørger ham forundret hvorfor jeg dog skulle have den flotte buket.

Først griner han og siger at det er fordi der kun er 17 dage til vi har været sammen i 7 år.

Derefter siger han: Nej du skal have den fordi jeg elsker dig og fordi du er dig.

Jeg elsker den mand over alt på jorden.